Oprettelse af et testamente

Der findes regler, som fastsætter, hvordan arven efter afdøde skal fordeles. Den arv, som man modtager i henhold til disse regler, kaldes den legale arv. En del af denne legale arv er tvangsarv, hvilket betyder, at den skal tilfalde bestemte slægtninge. Det er f.eks. ægtefælle samt børn, børnebørn og efterkommere nedefter er tvangsarvinger. Derudover er der mulighed for, at arvelader kan oprette et testamente, hvori arvelader bestemmer, hvem der skal arve hvad efter dennes død, og denne arv kan man kalde testamentsarven. Testamentet skal respektere tvangsarven. Det vil sige, at arvelader ikke kan afskære slægtsarvinger fra den del, som de er berettigede til som tvangsarvinger. Arvelader kan altså ikke gøre tvangsarvinger helt arveløse. Man skal ved oprettelsen af testamentet være opmærksom på de krav, der stilles med hensyn til form, testators testamentshabilitet, testationskompetence mv., da det kan medføre ugyldighed, hvis disse ikke er overholdt.

Det er ikke enhver, der kan oprette et testamente, da der stilles visse krav til ens habilitet. For det første skal man være fyldt 18 år eller have indgået ægteskab, før man anses for at være habil. Hvis man er fyldt 15 år, har man dog ret til at testere over de ejendele, som man i øvrigt kan råde over i medfør af loven. Altså kan den 15-årige testere over det, som vedkommende selv har tjent efter at være fyldt 15, modtaget friarv, gaver til fri rådighed og aktiver, som den 15-årige har fået af sin værge til forsørgelse.

Udover dette alderskrav, gælder der en betingelse om, at arvelader skal være i stand til at råde fornuftsmæssigt. Testamentet vil nemlig være ugyldigt, hvis testator ved oprettelsen manglede evnen til at råde fornuftmæssigt over sine ejendele på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand. Det vil altså sige, at der ikke vil indtræde ugyldighed, bare fordi at testator f.eks. var dement ved oprettelsen, men der skal rent faktisk påvises tegn på, at testator pga. sin lidelse ikke kunne råde over sine aktiver på en fornuftig måde.