Om

Dansk lovgivning

I Danmark har Folketinget og den regerende monark i forening den lovgivende magt, jævnfør Grundlovens § 3. I praksis (som nærmere reguleret i retssædvane og i Grundlovens øvrige bestemmelser) foregår et givet lovforslags ophøjelse til lov, ved at monarken (for tiden dronningen) efter indstilling fra den relevante minister stadfæster lovforslaget ved sin kongelige underskrift, efter dette er blevet vedtaget af Folketinget ved tre særskilte behandlinger (Grundlovens § 41, stk. 2).

Ved stadfæstelsen får loven lovskraft

Ved stadfæstelsen får loven lovskraft, så der efterfølgende kan administreres og dømmes efter den.  Omend ministrene formelt set er en del af den udøvende magt og ikke af den lovgivende magt, er det i Danmark normalt i ministerierne at lovgivningen bliver til på initiativ af den poltiske konstellation, der har regeringsmagten. Og det er resortministeren, der står som den officielle forslagsstiller.

lovforslag i folketingssamlingen

Som eksempel kan nævnes, at ud af 67 fremsatte eller betænkningsafgivne lovforslag i folketingssamlingen 2009-10, var kun ét fremsat af en gruppe folketingsmedlemmer uden om regeringen. Dog kan det være nødvendigt med forhandlinger og påfølgende justeringer, for at man kan sikre sig, at de forskellige lovinitiativer ikke bliver nedstemt i folketingssalen. Eventuelt kan en regering true med at gøre et lovgivningsspørgsmål til et kabinetsspørgsmål, således at falder lovgivningen, så udløses der nyvalg.

parlamentarisme

Det gælder som en grundregel, at ingen regering kan blive siddende, hvis den har et folketingsflertal imod sig. Dette princip kaldes også parlamentarisme.  Grundloven er lovgivningens øverste lov, og alle andre love skal underordne sig denne. Grundloven, som er en formulering af de regler, der overordnet gælder for det danske folkestyre, kan heller ikke blot ændres via ovenstående procedurer af folketing og monark, men kan kun ske i form af en længere procedure, der er næmere beskrevet i Grundlovens § 88.

Karnovs lovsamling

De gældende og retligt relevante danske love udgives hvert år i Karnovs lovsamling, som i dag udsendes fra det amerikanske forlag Thomson. Lovene er forsynet med et stort juridisk noteapparat, der beskriver lovens anvendelsesområde og henviser til bl.a. retspraksis.  Alle gældende danske love kan desuden læses på den offentlige lovdatabase Retsinformation.  På folketingets hjemmeside kan man læse nuværende og tidligere folketingssamlingers lovforslag. Desuden kan man på siden finde Folketingets forarbejder og bemærkninger, som også er vigtige at iagtage, når en lov skal fortolkes i forvaltningen eller i anden juridisk sammenhæng.

Læs mere på Wikipedia