Offentlige Finanser

Området for offentlige finanser dækker over de økonomiske aktiviteter, som foregår i den offentlige sektor, herunder offentlig forvaltning og service. Emnet vedrører således statens og kommunernes indtægter og udgifter. Dette har også betydning for den enkelte borger, der betaler skat og gør brug af de offentlige ydelser, som skattekronerne bliver anvendt til. Du kan under dette emne læse om statsbudgettets udarbejdelse og indhold.

Statsbudgettets udarbejdelse og indhold

Statsbudgettet er statens budget og indeholder en optegnelse over, hvor mange penge statskassen har hvert år fra f.eks. skatter, og hvor mange penge der bliver brugt i samfundet til f.eks. sygehuse, skoler samt forsvaret. Statsbudgettet bliver hvert år beskrevet i finansloven. Finansloven og andre bevillingslove, der indeholder bestemmelser for opkrævning af skatter og for afholdelse af statens udgifter, skal vedtages ved lovgivning.

de enkelte ministerier

Det er de enkelte ministerier, der for hver deres område udarbejder et forslag til statens budget, hvor der bliver redegjort for udgifter og indtægter. Disse forslag skal fremsættes senest fire måneder før finansårets begyndelse. Finansåret begynder 1. januar. Forslagene bliver samlet af finansministeren, der sender forslagene videre til behandling i Folketinget. Statsbudgettet bliver hver år beskrevet i finansloven, men Folketinget kan i løbet af året ændre i de bevillinger, der er indeholdt i finansloven. Dette gøres i forbindelse med ny lovgivning eller ved, at ministerierne ansøger om merbevillinger, som Folketingets Finansudvalg vedtager. Selvom det som udgangspunkt er Folketinget, der træffer de grundlæggende beslutninger, når der skal udstedes bevillinger, så har Finansudvalget afgørende betydning på området også. Hvis forslagene til finansloven ikke når at blive færdigbehandlet før finansårets begyndelse, skal der fremsættes forslag til en midlertidig bevillingslov for Folketinget.

Finansloven

Finansloven indeholder en oversigt over de bevillinger, som er udstedt til de forskellige ministerier. Finansloven fremlægges af regeringen. Finansloven gælder for hele finansåret, og bevillingerne er derfor bemyndigelser til at disponere i det finansår, for hvilket de er givet. Hovedreglen er derfor, at bevillingerne ikke kan anvendes året efter, da der vedtages en ny finanslov og gives nye bevillinger i det nye finansår. Det kan dog undtagelsesvist være fastsat i anden lovgivning, at der kan indgås forpligtelser, som medfører udgifter vedrørende et senere finansår. Det kan også fremgå af forudsætningerne for en bevilling, at denne skal strække sig over i næste finansår, ligesom Finansudvalget kan godkende, at der disponeres ved at indgå forpligtelser, hvorefter der er udgifter i mere end et finansår.

I løbet af finansåret

I løbet af finansåret vil der altid være behov for at ændre eller komme med nye dispositioner, som der ikke i første omgang er tilsidesat midler til i finansloven. Dette gælder f.eks. i tilfælde, hvor der ved udarbejdelse af finansloven ikke er taget højde for en eventuel udgift, eller hvor en udgift på et bestemt område har vist sig at være højere end ellers forventet. En ekstra udgift kræver, at der udstedes en tillægsbevilling. En tillægsbevilling er en bemyndigelse til i finansårets løb at afholde udgifter, som ikke er dækket af finanslovens fastsatte bevillinger. Tillægsbevillinger gør det således muligt at ændre fastsættelsen af udgifter og indtægter i finansloven i løbet af finansåret. I praksis udstedes tillægsbevillinger dog ikke i løbet af året, men de samles i stedet i en tillægsbevillingslov efter finansårets udløb.

Statsskatteloven

Statsskatteloven, som giver mulighed for at opkræve skatter hos borgerne, gælder derimod ikke kun for en periode på 1 år, men den gælder uden tidsbegrænsning. Statsskatteloven indeholder de gældende regler for opkrævning af skat hos personer, altså hos borgerne. Opkrævning af skat kan aldrig ske, hvis der ikke er fremsat bestemmelser herom i gældende lovgivning. Dette er en grundlovssikret sikkerhed, som borgerne har. Der må heller ikke opkræves skatter, før finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af Folketinget.