Mulighed for at oprette fælles testamente

To personer har faktisk mulighed for at oprette et fælles testamente, hvor de sammen bestemmer fordelingen af deres arv. Der behøves ikke nødvendigvis at være tale om et enkelt fælles dokument; det fælles testamente kan nemlig også bestå af flere testamenter, som bare hver især henviser til de andre. Man kan lave et gensidigt testamente, hvori testatorerne begunstiger hinanden gensidigt, men der kan også bare være tale om et dokument (eller flere), som fastlægger, hvorledes parternes respektive formuer skal fordeles efter deres død. Når der er foretaget sådan en fælles oprettelse af dokumentet, rejser der sig et spørgsmål om, hvorvidt den ene af parterne kan tilbagekalde det fælles testamente, selvom det er oprettet af begge parter i forening. En tilbagekaldelse fra en af parterne kan godt ske, så længe at dette bliver meddelt den anden, så på den måde bliver man altså ikke fanget af at have oprettet testamentet i fællesskab. I helt særlige tilfælde, hvor meddelelse er udelukket, behøves man ikke engang at give den anden part besked (det kan f.eks. være, hvis vedkommende er forsvundet eller ligger i koma). Selvom man som hovedregel altså godt kan trække et fælles testamente tilbage, skal man være opmærksom på, at det kan være gjort uigenkaldeligt af parterne, og i så fald kan der ikke ske tilbagekaldelse, medmindre begge testatorer er enige herom!

Hvis den ene af de fælles testatorer dør og efterlader den længstlevende arv, er spørgsmålet herefter, hvorvidt længstlevende kan testere frit over sin formue på trods af, at han har oprettet et fælles testamente sammen med førstafdøde. Hvis der intet er bestemt i testamentet omkring fordelingen af længstlevendes arv, så kan han frit testere over sin formue. I de tilfælde hvor parterne også har fastlagt, hvordan arven efter længstlevende skal fordeles, er udgangspunktet ligeledes at han faktisk kan testere frit. Dette betyder, at han ved at oprette nyt testamente kan gå ind og ændre på den fordeling af hans formue, som parterne egentlig havde fastlagt i fællesskab. Der er dog visse undtagelser til denne hovedregel. For det første kan han ikke råde frit over den arv, som i henhold til det fælles testamente skulle tilfalde førstafdødes særlivsarvinger. Med særlivsarvinger menes der førstafdødes børn, børnebørn og efterkommere nedefter, som længstlevende ikke er forælder til. For det andet kan længstlevende ikke råde frit over halvdelen af den arv, som ifølge det fælles testamente skulle tilfalde parternes fælles livsarvinger (altså deres fælles børn, børnebørn og efterkommere nedefter). Vær dog opmærksom på, at parterne i det fælles testamente kan have bestemt, at den, der lever længst, har fri rådighed til at oprette testamente senere hen. I så fald er vedkommende slet ikke begrænset i sin adgang til at råde over sin formue ved testamente.

Det er i øvrigt vigtigt at holde sig for øje, at ovennævnte kun gælder for så vidt angår den del af arven, som man kan testere over. Der er herudover nemlig også en del, som kaldes tvangsarv, og denne skal tilfalde bestemte arvinger.

Hvis der er oprettet et fælles testamente med bestemmelser om fordeling af længstlevendes arv, og vedkommende ikke kan ændre dette, kunne man forestille sig, at han forsøgte at omgå det på en eller anden måde. Det kunne f.eks. være ved at give store gaver væk til personer, som han hellere så blive begunstiget. I disse situationer er det faktisk bestemt, at længstlevende ikke må give store gaver eller arveforskud, hvis værdi står i misforhold til formuen, ligesom at han ikke må indsætte en begunstiget i en livsforsikring eller lignende ordning, der er oprettet for et beløb, der står i misforhold til formuen. Har længstlevende foretaget den slags dispositioner alligevel, vil der i visse tilfælde være mulighed for at få omstødt dem (man får altså gaven, arveforskuddet mv. tilbage i boet).

En speciel form for fælles testamente skal lige nævnes til slut, og det er de udvidede samlevertestamenter. Disse går ud på, at to samlevende opretter fælles testamente, som fastlægger at parterne enten helt eller delvist skal arve efter hinanden, som om de var ægtefæller. Vær opmærksom på, at samlevertestamentet ikke betyder, at de samlevende helt sidestilles med ægtefæller, og at der desuden er en række betingelser, som skal være opfyldt.