Hvornår anvendes nødtestamente, og hvordan oprettes det?

Ud over at man kan oprette almindelige testamenter (altså notartestamenter, vidnetestamenter og indbotestamenter), har man mulighed for at oprette et nødtestamente, som også kaldes et ekstraordinært testamente. Begrundelsen herfor er, at man i nogle situationer ganske enkelt ikke har tid til at oprette notartestamente eller vidnetestamente, da der er en række formkrav, der skal overholdes, før disse er gyldige. Et nødtestamente er altså noget, som man (helt i overensstemmelse med ordlyden) opretter i nødsituationer. Der er visse betingelser, som skal være opfyldt, før dette er gyldigt; testator skal nemlig være forhindret i at lave et almindeligt testamente på grund af sygdom eller andet nødstilfælde. Når man skal vurdere, hvorvidt der rent faktisk er tale om sådan et nødstilfælde, er det afgørende, hvordan arvelader selv har vurderet sin situation, og hvis han rent faktisk har ment, at han befandt sig i en nødsituation, så vil betingelsen være opfyldt.

Med hensyn til formkravene, så er det hensigtsmæssige ved nødtestamenter netop, at der ikke er formkrav. Man skal altså ikke nødvendigvis lave et skriftligt dokument, men har derimod mulighed for at optage ens sidste vilje på bånd eller på anden måde.

Da det helt afgørende er, hvorvidt der foreligger en nødsituation, vil testamentet bortfalde, når der ikke har været en hindring for at oprette et almindeligt testamente i tre måneder. Det vil altså sige, at hvis testator var alvorligt syg og troede, at han snart skulle dø, hvorefter han oprettede et nødtestamente, falder dette bort, hvis han fortsat ikke er død tre måneder efter oprettelsen!