Hvad kan man testere over?

For at kunne testere over ens formue, skal man have testationskompetence, hvilket betyder, at man skal være beføjet til at råde over sin formue eller bestemte aktiver. Som hovedregel har man kompetence til frit at testere over sine egne aktiver. Dog gælder der først og fremmest den meget vigtige undtagelse om tvangsarv, som betyder, at ¼ af ens formue skal tilfalde ens ægtefælle og/eller livsarvinger (børn, børnebørn og efterkommere nedefter), hvis sådanne eksisterer. Derudover kan man have begrænset sin kompetence ved at stifte en aftale om, at man ikke vil oprette testamente eller ændre et allerede eksisterende, eller ved at have oprettet et fælles testamente, som begrænser ens testationskompetence. Et arveforskud, som man har givet, kan også virke begrænsende, fordi at man således allerede har rådet over en del af sin formue, og derudover kan der være en række regler om ægtefællefordele, som formindsker kompetencen.

Man kan dele testationskompetencen op i to dele, nemlig en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del går på, hvor stor en del af formuen arvelader kan testere over, og denne del er kun begrænset af de ovennævnte regler om tvangsarv, som medfører, at en person med ægtefælle og/eller livsarvinger ved testamente kun kan råde over ¾ af sine ejendele. Den kvalitative del går på, hvorledes arvelader kan råde over de bestemte aktiver, der hører til hans formue. Hvis han hverken efterlader sig ægtefælle eller livsarvinger, kan han frit råde over aktiverne ved testamente. Hvis han efterlader sig livsarvinger, kan han bestemme, at disse skal have deres arv udbetalt kontant (det gælder også den del, der er tvangsarv), hvilket betyder, at de ikke har ret til at få bestemte aktiver. I de tilfælde, hvor arvelader efterlader sig en mand eller hustru, gælder der som nævnt en række såkaldte ægtefælleregler, som beskytter ægtefællens ret til visse aktiver og går ind og begrænser arveladers mulighed for at testere rent kvalitativt over ejendelene.