Afdødes livsforsikring: hvem kan begunstiges?

Hvem kan begunstiges?

Hvis afdøde havde en livsforsikring, er det af stor vigtighed at få afklaret, hvem udbetalingen heraf skal tilfalde. Spørgsmålet er derfor, hvem der er indsat som begunstiget. En lang række personer kan være indsat. Der kan f.eks. være tale om en bestemt navngiven person, hvilket jo er ganske ligetil.

Hvis denne person er død før arveladers død, så bortfalder begunstigelsen, og man må ind og undersøge, hvorvidt der var en eventuelt subsidiært begunstiget, (altså én der skulle træde i den dødes sted). Det vil også ofte være tilfældet, at ”nærmeste pårørende” er indsat i livsforsikringen, hvilket rejser spørgsmålet om, hvem dette begreb egentligt dækker over. I de tilfælde, hvor indsættelsen er sket før den 1.1.2008, dækker betegnelsen over;

  1. ægtefællen
  2. børn
  3. arvinger

Det skal forstås sådan, at ægtefællen er den, der står i første række, men hvis denne er død eller ikke eksisterende, så træder afdødes børn i ægtefællens sted og får livsforsikringen udbetalt. Skulle der heller ingen børn være, er det så arvingerne, der må anses for begunstigede. Er indsættelsen derimod sket efter den 1.1.2008, anser man ”nærmeste pårørende” for at være henholdsvis;

1. ægtefælle, 2. samlever, 3. børn, 4. arvinger, og dette skal forstås på samme måde som ovenfor beskrevet. Samlevere er altså stillet betydeligt bedre i dag. Spørgsmålet er herefter, hvad der skal til for at blive anset for samlever i denne henseende. Enten skal parterne have levet sammen på en fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de seneste to år, eller også skal de leve sammen på fælles bopæl samt vente et fælles barn eller have eller have haft et eller flere børn sammen.

Derudover kan man vælge at indsætte sine ”livsarvinger”, hvilket medfører, at ens børn i første omgang vil være begunstiget (herunder også adoptivbørn), og hvis disse ikke lever længere, vil ens børnebørn træde i deres sted. Sådan fortsætter systemet nedefter med oldebørn og tipoldebørn. Man kan ligeledes begunstige sine ”arvinger”, hvorved der åbnes op for, at testator i sit testamente kan regulere, hvem der egentligt er begunstiget ved at fastsætte, hvem der er arving. Hvis der slet ikke er indsat en begunstiget, så tilfalder forsikringssummen de nærmeste pårørende i overensstemmelse med den forståelse, som er omtalt ovenfor.

Skulle der ikke være nogen ”nærmeste pårørende”, tilfalder forsikringen selve dødsboet og indgår derfor som et aktiv heri i stedet for at blive udbetalt til en person uden om boet. Det samme er tilfældet, hvis afdøde har bestemt, at der slet ikke skal være nogen begunstiget. Forsikringstageren kan almindeligvis godt lade en anden blive begunstiget på et senere tidspunkt, hvis vedkommende skulle fortryde sin oprindelige beslutning, da begunstigelser som udgangspunkt er genkaldelige. Dog kan man ikke ændre begunstigelsen, hvis han har givet afkald på tilbagetrækning ved at meddele dette over for den oprindeligt begunstigede.

I nogle tilfælde vil en begunstigelse faktisk kunne tilsidesættes helt eller delvist af retten, hvis den er urimelig. Det kan f.eks. ske, hvis indsættelsen må anses for urimelig over for afdødes ægtefælle eller livsarvinger (altså børn, børnebørn og andre arvinger nedefter), og i den forbindelse må man ind og se på baggrunden for afdødes beslutning, ægtefællens/livsarvingers samt den begunstigedes økonomiske situation og omstændighederne i øvrigt.

Vær blot opmærksom på, at der er visse grænser for, hvor meget ægtefællen og livsarvinger kan blive tildelt efter disse regler, og at en sag om dette spørgsmål skal anlægges inden et år efter, at forsikringstageren er afgået ved døden.