Administrative afgørelser

I forbindelse med offentlige myndigheders administrative afgørelser, er der en række formkrav, som du som borger har krav på er opfyldt. Der gælder nogle retssikkerhedsgarantier, som forvaltningsmyndighederne er forpligtet til at overholde i forbindelse med en administrativ afgørelse. Du kan her læse nærmere om de formkrav, som der skal tages hensyn til under behandlingen af sagen og ved sagens endelige afgørelse. Du finder ligeledes information om muligheden for tilbagekaldelse og ændring af forvaltningens afgørelser.

En afgørelse skal indeholde en begrundelse og en klagevejledning

Når sagsbehandlingen er foretaget korrekt, kan der laves en afgørelse. Det kan være et afslag, en tilladelse, et forbud eller et påbud. Afgørelsen skal være foretaget ud fra de oplysninger, der er i sagen og med grundlag i den lovgivning, som gælder på det tidspunkt, hvor afgørelsen bliver udarbejdet. Også den praksis, som anvendes på det pågældende område, kan have betydning for afgørelsen. Det har således betydning, hvilket udfald tidligere sammenlignelige sager har haft. Man vil normalt få afgørelsen skriftlig, men da der ikke er nogle regler herom, vil en mundtlig afgørelse også kunne gives.

Når man modtager en afgørelse fra en offentlig myndighed

Når man modtager en afgørelse fra en offentlig myndighed, skal der medfølge en begrundelse for selve afgørelsen. Dette gælder dog ikke, hvis afgørelsen giver én fuldt ud medhold. Får man ikke fuldt ud medhold, skal man skal altså have svar på, hvorfor myndigheden er kommet frem til netop den afgørelse. Dette er gældende for, at man kan forstå afgørelsen og på den måde eventuelt acceptere en afgørelse, der ikke er, som man havde forventet. Derudover giver begrundelsen én en idé om, om afgørelsen er truffet på det rigtige grundlag. Som udgangspunkt skal kun skriftlige afgørelser være ledsaget af en begrundelse. Får man en afgørelse mundtligt, kan man dog forlange at få en begrundelse, medmindre man får medhold i afgørelsen. Man skal anmode om begrundelsen inden 14 dage efter, man har fået meddelelsen om afgørelsen. Det er naturligvis den myndighed, der har givet afgørelsen, som man skal anmode om begrundelsen. Når man har anmodet om en begrundelse, skal myndigheden svare på denne anmodning hurtigst muligt og senest 14 dage efter, begæringen er modtaget. Begrundelsen skal henvise til den anvendte lovgivning samt angive de hensyn, der er kommet i betragtning i forbindelse med sagsbehandlingen og som har resulteret i den konkrete afgørelse.

En skriftlig afgørelse skal ligeledes være ledsaget af en klagevejledning

En skriftlig afgørelse skal ligeledes være ledsaget af en klagevejledning. Dette gælder dog naturligvis kun, hvis afgørelsen kan påklages til en anden myndighed. Klagevejledningen skal indeholde en vejledning om, at der er en klageadgang, samt hvilken myndighed, man kan påklage afgørelsen til, samt fremgangsmåden hvorpå man klager. Det skal f.eks. oplyses, om der er en eventuel klagefrist, der skal overholdes. Kravet om klagevejledning gælder dog ikke, hvis man får fuldt ud medhold i afgørelsen. Der skal som udgangspunkt gives en klagevejledning ved skriftlige afgørelser. Har man fået en afgørelse mundtligt, skal man dog ligeledes have klagevejledning, hvis der ikke er praktiske vanskeligheder forbundet herved, og hvis myndigheden vurderer, at der er et behov herfor. Det skal fremgå tydeligt af klagevejledningen, hvornår en eventuelt klage skal være modtaget, og klagevejledningen skal være udformet letforståeligt og klart. Hvis en afgørelse kun kan indbringes for domstolene ved iagttagelse af en frist fastsat i lovgivningen, skal man ligeledes have oplysning om dette i klagevejledningen. Der gælder dog ikke en egentlig pligt til at oplyse om mulighed for domsstolsprøvelse. Kun hvor der er fastsat en frist for at indbringe afgørelsen for domstolene, skal man oplyses herom for at undgå, at man mister muligheden for at få sagen prøvet i retten.

Sagens afgørelse – er der nogle formkrav?

Når alle retssikkerhedsgarantier er blevet overholdt, kan sagens afgøres på det foreliggende grundlag. Med retssikkerhedsgarantier menes den forudgående sagsbehandling, der skal sikre, at alle regler er blevet overholdt, og man derfor får en korrekt og retfærdig afgørelse. Retssikkerhedsgarantierne er f.eks. reglerne om partshøring, oplysningspligt, adgangen til aktindsigt samt myndighedens indhentelse af de nødvendige oplysninger til sagens afgørelse.

Når sagsbehandlingen er foretaget korrekt

Når sagsbehandlingen er foretaget korrekt, kan der laves en afgørelse. Det kan være et afslag, en tilladelse, et forbud eller et påbud. Afgørelsen skal være foretaget ud fra de oplysninger, der er i sagen og med grundlag i den lovgivning, som gælder på det tidspunkt, hvor afgørelsen bliver udarbejdet. Også den praksis, som anvendes på det pågældende område, kan have betydning for afgørelsen. Det har således betydning, hvilket udfald tidligere sammenlignelige sager har haft.

Man vil normalt få afgørelsen skriftlig

Man vil normalt få afgørelsen skriftlig, men da der ikke er nogle regler herom, vil en mundtlig afgørelse også kunne gives. En mundtlig afgørelse vil f.eks. blive anvendt i hastesager, som når der skal gives en tilladelse, et påbud eller forbud, som haster. Har man fået afgørelsen mundtligt, kan man altid forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen. Dette gælder dog ikke, såfremt man får fuldstændig medhold. Nogle afgørelser skal dog altid være skriftlige. Det gælder f.eks. afgørelser fra de sociale nævn eller fra Ankestyrelsen. På en skriftlig afgørelse skal det fremgå, hvilken myndighed, der har truffet afgørelsen, og hvilken person der har udfærdiget den.

ikke noget krav om en personlig underskrift på afgørelsen

Der er ikke noget krav om en personlig underskrift på afgørelsen, selvom dette normalt vil være gjort i praksis. Har man selv accepteret dette, kan afgørelsen sendes via e-mail. Afgørelsen skal desuden være formuleret klart og præcist i et letforståeligt sprog, så der ikke kan opstå tvivl om, hvad afgørelsen indebærer, og hvilke konsekvenser det har for én. En afgørelse skal altid være skriftligt begrundet, og der skal medfølge en klagevejledning.

Tilbagekaldelse og ændring af forvaltningens afgørelser

Den forvaltningsmyndighed, som har truffet en afgørelse, kan i nogle tilfælde komme ud for at skulle tilbagekalde eller ændre denne afgørelse. En tilbagekaldelse er en ophævelse af den oprindelige afgørelse i dens heldhed. En ændring betyder ikke, at afgørelsen bliver ugyldig, men det betyder, at der sker visse tilføjelser eller rettelser til afgørelsen. Har man f.eks. fået tilladelse til at bygge et udhus på 30 km2, men bliver tilladelsen senere lavet om til 20 km2, er dette en ændring af den oprindelige tilladelse. Ophæver myndigheden i stedet tilladelsen, vil der være tale om en tilbagekaldelse.

Hvis der ikke er fastsat adgang i lovgivningen til at tilbagekalde eller ændre en afgørelse, og er tilbagekaldelsen eller ændringen ikke til fordel for den borger, som afgørelsen vedrører, er kravene meget strenge for, at tilbagekaldelsen eller ændringen er i orden. Der er dog indsat bestemmelser om tilbagekaldelse indenfor forskellige områder i lovgivningen. F.eks. kan en tilladelse til fiskeri tilbagekaldes, hvis man overtræder de vilkår, som tilladelsen er givet på baggrund af.

Der skal vurderes i et enkelte tilfælde

Der skal vurderes i et enkelte tilfælde, om tilsidesættelsen af vilkårene er så grov, at tilladelsen helt skal tilbagekaldes. Det vil ofte have stor betydning, om der er kommet nye oplysninger, som forvaltningsmyndigheden ikke har kunne tage stilling til, da tilladelsen blev givet. Har man fået en tilladelse, skal der også tages hensyn til ens berettigede forventninger. Ofte kan man have nået at indrette sig efter en given tilladelse, og en tilbagekaldelse vil derfor være til stor gene for én. Forhold som liv og sundhed har desuden også stor betydning for vurderingen. Har man f.eks. tidligere fået en miljøtilladelse, og ændre holdningen sig til, hvilke sundhedsrisici samfundet vil acceptere, så kan en tilladelse tilbagekaldes, hvis den går mod disse sundhedsrisici. Dette gælder, selvom man godt kendte til risiciene ved udstedelsen af tilladelsen, da holdningen til sundhed var en anden på dette tidspunkt.

Ændringer i lovgivningen

Ændringer i lovgivningen, som gør, at en ellers gyldig tilladelse pludselig bliver ugyldig, medfører som udgangspunkt ikke, at en allerede udstedt tilladelse vil kunne tilbagekaldelse, hvis tilbagekaldelsen ikke er til fordel for den, der har fået tilladelsen. Har borgeren ved modtagelsen af tilladelsen haft grund til at forvente, at tilladelsen vil kunne blive tilbagekaldt på et senere tidspunkt, taler dette naturligvis for, at en tilbagekaldelse er gyldig. Er der i tilladelsen taget forbehold om, at den under visse omstændigheder vil kunne tilbagekaldes på et senere tidspunkt, vil dette også som udgangspunkt pege i retning af, at tilladelsen kan tilbagekaldes. En tidsbegrænset tilladelse kan som udgangspunkt kun gives, hvis dette er fastsat i lovgivningen. Er der ingen bestemmelser herom, er det som udgangspunkt ikke lovligt at tidsbegrænse f.eks. en tilladelse eller en dispensation.

Myndigheden skal varsle en eventuel tilbagekaldelse

Myndigheden skal varsle en eventuel tilbagekaldelse eller ændring i så god tid som muligt. Dette hænger ligeledes sammen med ens berettigede forventninger som modtager af en tilladelse, da man kan have indrettet sig efter tilladelsen og derfor skal have tid til at omstille sig efter de nye forhold. Man kan derved måske begrænse et eventuelt økonomisk tab så meget som muligt. Det er lettere for en myndighed af ændre en afgørelse end at tilbagekalde den, da en ændring for det meste vil være mindre indgribende. Der vil som hovedregel altid være adgang til at tilbagekalde eller ændre en afgørelse, hvis dette er til den berørte borgers fordel.